Nu hvor ansos er blevet 2 år kan vi jo med rette sige, at vi er i “selvstændighedsalderen”. Før hed denne alder “trodsalderen” – og i bund og grund fortæller den jo også meget godt, hvad det går ud på :-)
Men hvad sker der i “trodsalderen”?
Ifølge Helen Lyng Hansen tester vores barns os godt og grundigt af – og de er meget bevidste om, at de driller os.
Og det kan jeg faktisk rigtig godt genkende!
Min historie
Min søn på 2 år er i hvert fald meget bevidst, når han driller sin far og mor. Specielt ved sengetid hvor han enten er tørstig, sulten eller liiige skal have læst bogen én gang til. Eller når vi har sagt godnat, og endelig tror, at vi skal sidde i stuen et kort øjeblik og slappe af, så kommer han snigende op ad trappen og er ved at dø af grin. Så ja…..han ved godt, hvad det er at være i “trodsalderen” :-)
Din historie – vind lækker bluse fra Ubang
Har dit barn også været ved at drive dig til vanvid – og så er det måske alligevel endt med, at du ikke kan lade være med at grine?
Fortæl os din bedste “trods-historie” her på bloggen, og så belønner vi den bedste med en af de berømte Ubang-bluser. Sådan en bluse synes de fleste 2-årige i hvert fald er sjov :-)
Vinderen finder vi på mandag den 12. december.
Fortæl, fortæl, fortæl, fortæl…… :-)




















